“bone” konjugieren

Konjugation “bone”


Indikativ


Nutid

jeg

boner

du/De

boner

han/hun/den/det

boner

vi

boner

I/De

boner

de

boner

Datid

jeg

bonede

du/De

bonede

han/hun/den/det

bonede

vi

bonede

I/De

bonede

de

bonede

Førnutid

jeg

har bonet

du/De

har bonet

han/hun/den/det

har bonet

vi

har bonet

I/De

har bonet

de

har bonet

Førdatid

jeg

havde bonet

du/De

havde bonet

han/hun/den/det

havde bonet

vi

havde bonet

I/De

havde bonet

de

havde bonet

Fremtid

jeg

vil bone

du/De

vil bone

han/hun/den/det

vil bone

vi

vil bone

I/De

vil bone

de

vil bone

Imperativ

Bydemåde

bon

Participium

Lang tillægsform

bonende

Kort tillægsform

bonet