“bløde” konjugieren

Konjugation “bløde”


Indikativ


Nutid

jeg

bløder

du/De

bløder

han/hun/den/det

bløder

vi

bløder

I/De

bløder

de

bløder

Datid

jeg

blødte

du/De

blødte

han/hun/den/det

blødte

vi

blødte

I/De

blødte

de

blødte

Førnutid

jeg

har/er blødt

du/De

har/er blødt

han/hun/den/det

har/er blødt

vi

har/er blødt

I/De

har/er blødt

de

har/er blødt

Førdatid

jeg

havde blødt

du/De

havde blødt

han/hun/den/det

havde blødt

vi

havde blødt

I/De

havde blødt

de

havde blødt

Fremtid

jeg

vil bløde

du/De

vil bløde

han/hun/den/det

vil bløde

vi

vil bløde

I/De

vil bløde

de

vil bløde

Imperativ

Bydemåde

blød

Participium

Lang tillægsform

blødende

Kort tillægsform

blødt